Følelsesmæssig spisning: spiser du virkelig på følelserne, eller er du bare sulten?

Følelsesmæssig spisning er et af de ord, mange griber fat i for at forstå sig selv: "Jeg er bare sådan en, der spiser, når jeg har det svært." Men for rigtig mange er sandheden mere overraskende. Det meste af det, du har kaldt følelsesspisning, var måske aldrig rigtig dét. Det var måske noget langt enklere.

Det her indlæg bygger på episode 4 af podcasten Slut Fred Med Mad — Om Madro & Kropsro. Vil du hellere lytte, finder du hele episoden her.

Først det vigtigste: trøstespisning er ikke forkert

Trøstespisning er helt naturligt. Det er måske en af de sundeste måder at håndtere noget svært på. Vi lærte det som helt små, længe før vi havde ord, fordi det at spise beroliger nervesystemet. Det bliver først et problem, hvis mad er det eneste, du har at gå til.

Så det her handler ikke om at tage maden fra dig. Det handler om at finde ud af, hvad der i virkeligheden sker, når du overspiser, så du får flere måder at møde dig selv på.

Den aften du kender

Hele dagen holder du igen. Til aftensmaden spiser du helt normalt, du smiler, du rydder af. Men dagens frustrationer sidder og trykker, og alt det, du ikke nåede at mærke, har brug for at komme ud.

Først når familien er gået i seng, giver du slip. Du sidder alene i sofaen i det halvmørke rum med skærmen som det eneste lys. Og du spiser det, du aldrig ville spise foran nogen.

Et øjeblik virker det. Skuldrene falder ned. Sulten daler, og de svære følelser daler med. For første gang hele dagen kan du trække vejret.

Og så kommer ubehaget. Den oppustede følelse. Skammen, der skyller ind. Beslutningen om, at i morgen gør du det bedre.

Tre ting der sker, når du tror, du "spiser på følelserne"

Vi bruger en overspisningscirklen til at forstå, hvad der egentlig er på spil. Der er tre primære mekanismer: skam, restriktion og følelser.

1. Skam

Diætkulturen har lært os, særligt kvinder, at det er forkert at spise af andre grunde end ren overlevelse. At mad er næring, og ikke nydelse. Så når du spiser for at regulere dig selv, kommer skammen ofte lige bagefter.

Og skammen er ikke uskyldig. Hver gang du skammer dig over at have overspist, skubber skammen dig mod den næste overspisning. Det er den bevægelse, der holder cirklen kørende.

2. Restriktion

Det her er den brik, de fleste overser. Tænk på, hvordan en helt almindelig dag ser ud, når du prøver at "være god". Let om morgenen. Et nej tak til det søde om eftermiddagen. Udadtil ligner det kontrol og disciplin.

Men kroppen fører regnskab. Når du ikke når at nære den nok i løbet af dagen, er den i underskud hen mod aftenen. Samtidig er du træt, og dagens frustrationer har bygget sig op. Overspisningen føles som at give efter i et svagt øjeblik. I virkeligheden er den et forudsigeligt resultat af en dag, hvor du har spist for lidt og presset dig selv for hårdt.

Restriktionen i den ene ende skaber kontroltabet i den anden. Og fordi det sker om aftenen, hvor du er træt og endelig kan slappe af, læser du det, som om du udelukkende spiser på dine følelser.

3. Følelser

Når kroppen endelig får nok, sker der noget. En stor del af det, du troede var følelsesmæssig spisning, forsvinder måske af sig selv. Men ikke nødvendigvis det hele.

For nogle gange er der ægte trøstespisning tilbage. Og den skal du ikke jagte væk. Du skal møde den med nysgerrighed. Mad kan trøste, dulme og tage toppen af noget svært, og det er helt menneskeligt at bruge den til dét. Det bliver først svært, når mad er det eneste, du har.

Tre skridt til at finde ud af, om det virkelig er følelser

Læg mærke til rækkefølgen. Den er ikke tilfældig.

1. Afmontér skammen. Mind dig selv om, at det at finde trøst i mad ikke er en fejl ved dig. Forsker Dr. Kristin Neff kalder det selvmedfølelse: at møde dig selv med samme venlighed, du ville give en god veninde. Forskningen peger på, at det er medfølelse, og ikke skam, der gør os i stand til at ændre vores mønstre.

2. Stil den fysiske sult. Overspisning er kroppens forudsigelige svar på for lidt mad i løbet af dagen. Når du nærer din krop regelmæssigt og tilstrækkeligt, falder en stor del af presset af helt af sig selv. En enkel tommelfingerregel, næste gang du er i tvivl: fysisk sult bygger sig op stille og roligt og kan stilles af mange slags mad. Det, vi kalder følelsesmæssig sult, kommer pludseligt og vil ofte kun have én bestemt ting.

3. Gør plads til dine følelser. Når kroppen er mæt, og lysten til at spise alligevel er der, så stil dig selv ét spørgsmål: "Hvad er det egentlig, jeg prøver at dulme lige nu?" Nogle gange er svaret ensomhed. Nogle gange frustration, kedsomhed eller en uro, du ikke kan sætte ord på. Svaret kommer måske ikke med det samme. Bliv ved med at spørge med nysgerrighed og omsorg.

Vi prøver så ofte at fikse følelserne først. Men det er svært at møde dem med overskud, hvis du er sulten og skamfuld.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er trøstespisning?

Trøstespisning er, når du bruger mad til at berolige eller trøste dig selv ovenpå noget svært, frem for at svare på kroppens sult. Det kan være som respons på stress, ensomhed, kedsomhed eller en følelse, der ikke har andre steder at gå hen. Det er en helt naturlig måde at søge omsorg på, og det gør dig hverken svag eller unormal. Det bliver først et problem, hvis maden er dit eneste redskab til at regulere dine følelser, eller hvis skam og restriktion følger med bagefter.

Er det forkert at trøstespise?

Nej. At finde trøst i mad er en af de mest menneskelige ting, der findes, og et stykke kage i godt selskab med dig selv kan være ægte selvomsorg. Problemet opstår, når trøstespisningen efterfølges af dårlig samvittighed og opstramning, for det er dét, der starter overspisningscirklen. Målet er ikke at stoppe helt med at finde trøst i maden, men at få flere redskaber, så maden ikke skal bære det hele alene.

Hvordan mærker jeg forskel på sult og følelsesmæssig spisning?

Start et andet sted, end du tror: sørg først for at spise nok og regelmæssigt hele dagen. Det meste af det, der ligner følelsesmæssig spisning om aftenen, er i virkeligheden sult fra en dag med for lidt mad. Når kroppen er ordentligt mættet, kan du begynde at mærke forskellen: sult bygger sig langsomt op og kan spises af mange ting, mens følelsesmæssig trang ofte kommer pludseligt og peger på noget bestemt. Og uanset hvad du finder, så mød det med nysgerrighed frem for dom. På mit mini-kursus får du hjælp til at spise nok og regelmæssigt, så du kan begynde at mærke forskellen på sult og følelser.

Det næste skridt

Sidder du tilbage med spørgsmålet "ja, men hvordan stiller jeg så sulten, uden at det ender i en overspisning?", så er det præcis det, jeg tager dig igennem på mit gratis webinar "Derfor overspiser du om aftenen". Her ser vi på, hvorfor det netop så ofte er om aftenen, at det hele vælter, og hvordan du finder ud af, hvor meget af din "følelsesspisning" der i virkeligheden var sult.

Amanda Louise 💛

Forfatter til bogen Slut Fred Med Mad og vejleder i intuitiv spisning.

Kilder:

Neff, K. (2011). Self-Compassion: The Proven Power of Being Kind to Yourself. New York: William Morrow.