★ START HER
Slut Fred Med Mad
Podcasten om madro og kropsro
Til dig der har prøvet alt — og stadig sidder fast
Måske kender du det. Den indre kamp og tanker om mad, der fylder mere end de burde. Den gode dag, der vælter om aftenen. Tanken om, at "i morgen starter jeg på en frisk", som altid ender på samme måde.
Det er præcis det, denne podcast handler om.
Ingen quick fixes. Bare hjælp fra en, der forstår, hvor du står, og kender vejen videre.
Ny episode hver tirsdag.
OM PODCASTEN
Fra madstress og kontrol
til et liv med madro
Det her er podcasten til dig, der virker stærk udadtil, men som også kæmper med noget, som ingen andre ser. Dig, der utallige gange har prøvet den næste kur og den næste plan, i jagten på at fikse det, der føles forkert. Og som er blevet mere udmattet og frustreret for hver gang.
Jeg er Amanda Louise. Fysioterapeut, certificeret vejleder i intuitiv spisning og forfatter til bogen Slut Fred Med Mad. Jeg sad selv fast i overspisningscirklen i mere end ti år, før jeg lærte, hvad der egentlig holdt mig der. Det er vejen videre, jeg taler om her: ærligt, fagligt og uden løftede pegefingre.
I hver episode får du genkendelse, forståelse og mindst ét konkret skridt, du kan tage med videre.
Fra madstress og kontrol til et liv med madro. 💛
KOM TÆTTERE PÅ
Mellem os
En gang om ugen skriver jeg et brev til en lille kreds af kvinder, der vil have mere, end et podcast-afsnit kan give. Her deler jeg det, der ikke kom med i ugens episode: tankerne bag, det jeg stadig selv arbejder med og ekstra hjælp til dig, der vil finde madro.
Vil du med?
Det er gratis. Du kan afmelde dig når som helst.