Slut Fred Med Mad

En bog om vejen hjem til dig selv

Slut Fred Med Mad er en personlig og faglig bog om intuitiv spisning, vægtneutral sundhed, egenomsorg, kropsaccept og nydelsesfuld bevægelse.

Slut Fred Med Mad er fortællingen om, hvordan jeg kom ud af et årti med slankekure, overspisning og kontrol, og fandt en helt anden måde at være i min krop på. Den er skrevet til dig, der har prøvet det hele, fra slankekure og kostplaner til bootcamps og quick-fixes, og som er ved at miste håbet om, at det her overhovedet kan blive anderledes. Bogen er den guide, jeg ville ønske, jeg havde haft for ti år siden.

Hvad du lærer i bogen

Du får en grundig indføring i de seks områder, der til sammen udgør et anti-diæt-perspektiv på sundhed:

• Vægtneutral sundhed: hvad det er, hvorfor forskningen peger den vej, og hvordan du passer på din krop uden at have vægten i centrum
• Intuitiv spisning og de ti principper: den fulde metode, sat i dansk kontekst, så du kan bruge den i din egen hverdag
• Egenomsorg som fundament: selvmedfølelse, kroppens basale behov og hvordan dit forhold til mad og krop kan støtte dig i hverdagen, i stedet for at være en byrde
• Kropsaccept: hvorfor det er så svært at opnå, hvem der tjener på din usikkerhed, og hvordan du langsomt slipper ønsket om vægttab, hvis du har lyst
• Nydelsesfuld bevægelse: bevægelse drevet af glæde og forbindelse til kroppen, frem for kalorietælling, kompensation og pligt
• Hjernen og nervesystemet: hvorfor dit nervesystems tilstand måske fastholder dig i kampen mod mad og krop

Den faglige ramme bagved

Du får også en grundig forklaring af kroppens mekanismer:

• Hvorfor "bare spis mindre og bevæg dig mere" ofte kun har gjort tingene værre på den lange bane
• Kroppens indbyggede vægttermostat, og hvad den betyder for dine vægttabsforsøg
• Hvorfor BMI er et misvisende mål for sundhed
• Hvad der faktisk sker i hjernen og nervesystemet, når mad fylder det hele

Min historie

Jeg tager dig også med på min egen vej til at slutte fred med mad. Fra årene hvor jeg konkurrerede i bikinifitness og troede, jeg havde fundet løsningen. Det store sammenbrud bag kulisserne. Vendepunktet, hvor jeg endelig forstod, at problemet aldrig havde været min vægt eller viljestyrke. Og det tålmodige arbejde der fulgte, hvor jeg langsomt lærte at lytte til min krop igen, i stedet for at bekæmpe den. Jeg deler det hele, fordi jeg ved, hvor ensomt det er at sidde fast i kampen mod maden og tro, man er den eneste, der har det sådan.

Hvad bogen ikke er

Slut Fred Med Mad er en faglig og personlig bog, der trækker på forskningen i intuitiv spisning, vægtneutral sundhed og nervesystemet. Du får praktiske øvelser i hvert kapitel, men ingen kostplaner,  forbudslister, eller løfter vægttab på 14 dage. I stedet finder du en helt anden vej end den, du har prøvet indtil nu.

Bogen er til dig, hvis...

• Du er træt af at have et anstrengt forhold til mad og krop
• Du har prøvet det meste, og du sidder stadig fast
• Du længes efter et roligt forhold til mad, krop og bevægelse
• Du er nysgerrig på intuitiv spisning, vægtneutral sundhed og anti-diæt-tilgangen
• Du vil forstå, hvorfor slankekure aldrig har virket for dig på den lange bane
• Du er klar til at give slip på kontrollen, men har brug for at vide, at det er tilladt og trygt

Det jeg gerne vil give dig, er en anden måde at tænke om mad, krop og sundhed på. En måde, hvor sundhed føles bæredygtigt og fleksibelt. Hvor selvmedfølelse fylder mere end selvkritik, og hvor du ved, at din krop fortjener respekt og omsorg, uanset hvordan den ser ud.

At slutte fred med mad er det første skridt på vejen tilbage til dig selv.
Er du klar?

_{Før du læser: Uddraget beskriver mine egne erfaringer med spiseforstyrret adfærd. Læs det, når du kan rumme det.}

Min "drømmekrop" blev et mareridt

Slut Fred Med Mad, side 106-111

Jeg blev optaget på fysioterapeutuddannelsen kun fem uger før min første bikinifitnesskonkurrence. Balancen mellem studiet, en stram diæt og to daglige træninger var en udfordring. Og presset på både krop og sind endte med at tage en alvorlig drejning.

Få uger før konkurrencen blev jeg ramt af en infektion, der gjorde, at jeg stort set ikke kunne bevæge mig og ikke kunne spise efter min kostplan. Jeg kompenserede ved at kaste op, når jeg havde spist noget "forkert", selvom jeg godt vidste, at det, jeg egentlig havde brug for, var ro og næring. Selvom jeg burde have trukket mig fra konkurrencen, følte jeg et pres for at fortsætte. Missionen om at stå på scenen var blevet min identitet. Med tusindvis af følgere på Instagram og min blog følte jeg, at jeg ville tabe ansigt, hvis jeg trak mig.

Den sidste uge op til konkurrencen levede jeg skiftevis af proteinsmoothies, aminosyrer og vand. Det var helt ekstremt, og til de sidste træninger lå jeg på gulvet i omklædningen og græd af sult og udmattelse. Når jeg senere har fortalt om den oplevelse, var reaktionen ofte et "hvor er du sej!" eller "godt gået!". I virkeligheden var det en ekstrem og farlig form for selvpineri kun med det formål at høste anerkendelse fra mennesker, jeg ikke kendte.

Da konkurrencedagen kom, gik jeg på vægten og så det tal, jeg havde drømt om i syv år. Endelig! Det gav en kort lykkerus at se tallet, men så blev jeg overvældet af en tom følelse. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, at der ville ske. Men i så mange år havde jeg fortalt mig selv, at hvis jeg bare blev smuk nok og tynd nok, ville alt blive bedre. I dette øjeblik var jeg dog så sulten, træt og udmattet, at jeg ikke kunne tænke på ret meget andet end de riskiks og syltetøj og den mørke chokolade, som ventede på mig inden scenen.

Med kulhydrater i blodet blev humøret bedre, og jeg havde faktisk en ganske fin oplevelse på scenen, omend det var en noget kort fornøjelse. Dommerne endte med at placere mig i bunden af feltet, og det betød, at jeg ikke skulle vise det program, jeg havde øvet mig på i månedsvis. Det var en stor skuffelse, men også en lettelse. Endelig kunne jeg spise igen!

Ironisk nok var dommernes tilbagemelding efter konkurrencen, at jeg var for tynd til bikinifitness. De anbefalede mig "at gå lidt mere i træningscentret, så jeg kunne opbygge nogle flere muskler". Selv i fitnessmiljøet var der åbenbart ikke nogen særlig opmærksomhed på, hvordan kalorierestriktion og spiseforstyrret adfærd nedbryder kroppen og gør det vanskeligt at opbygge og vedligeholde muskler, uanset om man træner to gange om dagen eller ej.

De første par dage tilbage i virkeligheden havde jeg det okay. Men i modsætning til, hvad jeg havde forventet, var jeg alligevel ikke tilfreds med min krops udseende. Jeg så nu kun en tynd krop, som manglede de definerede muskler, markerede biceps og den tydelige sixpack, der nu var mit mål.

Samtidig vidste jeg godt, at den livsstil, jeg havde haft op til konkurrencen, ikke var holdbar. Sygdommen var én ting, men den stramme kostplan og konstante sult gjorde det svært at have en helt almindelig hverdag. Jeg vidste, at hvis jeg for eksempel tog på café med en veninde, ville mine tanker konstant handle om, hvor meget jeg kunne spise, uden at nogen ville hæve et øjenbryn. Min taktik var at lave enorme portioner af grøntsager, kød og lidt ris, som fyldte min mave op i en sådan grad, at det var svært at have plads til mere, men når jeg spiste ude, var portionerne aldrig store nok. Min appetit var enorm, fordi jeg var i kalorieunderskud, trænede hårdt og forsøgte at spise kaloriefattig mad, der fyldte en masse. Det betød, at jeg kunne spise voldsomme mængder, og at jeg havde vænnet mig til først at føle mig mæt og tilfreds, når maven var proppet.

Og ret skal være ret: I den tid jeg havde været på en striks slankekur og stort set ikke spist andet end kylling, grøntsager og ris, havde det fungeret okay. Men jeg vidste, at jeg ikke ønskede at spise efter en striks kostplan eller at tælle kalorier for evigt, fordi det betød, at jeg ikke kunne være social, og det var en ensom livsstil. Men hvad ville der ske, hvis jeg holdt op med at styre, hvad jeg spiste, og hvor meget jeg forbrændte helt ned til den sidste kalorie? Jeg skulle ikke vente længe på at få svaret.

Så snart jeg stoppede med at følge den strenge kostplan og tog det lidt mere roligt med træningen, kom kiloene tilbage. På få uger endte jeg med at tage alle de tabte kilo på igen, og lidt ekstra oven i hatten. Mest af alt samlede fedtet sig omkring maven, hvilket var nyt. Jeg husker stadig den kommentar, som jeg fik kort efter konkurrencen, hvor en læser på min blog spurgte, hvorfor jeg ikke længere havde bar mave på billederne. Sandheden var, at jeg ikke længere følte, at jeg ville få ros og anerkendelse for at vise min mave, der var blevet blødere og rundere. Jeg følte, at et halvt års hårdt arbejde var spildt, og at min nye identitet forsvandt ud af hænderne på mig.

Jeg var frustreret og sur på mig selv, samtidig med at jeg vidste, at jeg havde gjort alt, hvad jeg kunne.

Efter nogle uger stabiliserede min vægt sig præcis to kilo over min startvægt fra seks måneder tidligere. Til gengæld følte jeg mig tung og træt, og det holdt ved i lang tid. Derudover skulle jeg kæmpe med symptomer som cravings, træthed, mærkelige allergier og varierende småskader de næste ti år. Jeg vidste det ikke på det tidspunkt, men det, jeg oplevede, var min krops indbyggede "vægttermostat" i aktion.

Hvis du også har oplevet at tabe dig mange kilo, kun for at tage det hele på igen (og lidt til), inden for få uger, måneder eller år, har du også oplevet, hvor effektivt din vægttermostat fungerer — mere om den senere.

Du genkender nok også mine følelser: en blanding af frustration, skam og magtesløshed. Men måske havde du også en lille indre stemme, der siger: "Men jeg ved, at jeg har gjort alt, hvad jeg kunne." Det føles uretfærdigt at have arbejdet så hårdt for et vægttab, kun for at se vægten begynde at stige igen i dét sekund, man stopper med restriktivt at følge sin kur eller kostplan. Det kan da ikke passe, at man er nødt til at være på en kostplan resten af livet, vel? Hvordan kan andre mennesker være slanke og spise, hvad de vil, imens man bare skal kigge på et stykke kage, og så har man taget på?

Og hvad værre er: Hver gang man starter på en ny slankekur, bliver det lidt sværere at tabe kiloene. Den første gang, man virkelig gik "all-in", var ren eufori: Det føltes, som om man endelig havde fundet nøglen til succes, og alle roste ens vægttab. Men efterhånden som tiden går, og kiloene sniger sig tilbage, begynder frustrationen at melde sig på banen. Man begynder at tvivle på sig selv, på sin viljestyrke og på, om der mon er noget galt med en. Måske er det, fordi man spiser gluten — eller måske mælkeprodukter. Burde man faste? Måske er der noget galt med ens stofskifte. Hvad, hvis ens forbrænding er gået i stå?

Tankerne fylder, og der er rigtig mange, der står klar til at sælge en løsningen. Og hver gang en vægttabsstrategi slår fejl, står den næste klar til at blive afprøvet. Og jeg forstår det godt. Når man har arbejdet så hårdt på at tabe sig, og vægten så stiger igen, er det helt naturligt at blive frustreret. Det kan være uforståeligt, hvorfor det skal være så svært for lige netop en selv. Og det kan føles ekstra smertefuldt, når folk, der før roste en for ens vægttab, pludselig er stille.

Skylden og skammen blander sig med tanker om, at det hele er ens egen skyld. Man føler sig som en, der mangler viljestyrke. Man burde have fokuseret mere på kosten og træningen, men i stedet har man ladet livet komme i vejen og svigtet sine egne mål. Tanker som "jeg må bare komme op på hesten igen!" og "nu skal jeg virkelig tage mig sammen, så jeg kan føle mig godt tilpas i min krop igen!" begynder at dominere.

Men det samme mønster gentager sig. Igen og igen. Med tiden bliver magtesløsheden den mest smertefulde følelse af alle. Man føler sig fanget i et mønster, som man ikke kan bryde, uanset hvor meget man prøver. Man begynder måske endda at overveje drastiske metoder, såsom en operation eller medicin. Selvom man føler, at man ved, hvad der skal til for at tabe sig, virker det, som om det er umuligt for en at fastholde vægttabet.

Hvis du kan genkende det her, så først og fremmest: Du er ikke alene. Og du skal vide, at der er en rigtig god grund til, at det er svært.

Vil du læse videre?

Bogen findes som fysisk bog, e-bog og lydbog.

_{Uddrag fra Slut Fred Med Mad af Amanda Louise Glahn Warlo, Lindhardt og Ringhof, 2025. Gengivet med tilladelse.}

HVAD LÆSERE OG FAGFOLK SIGER

Bogen mange ville ønske, de havde haft langt tidligere

"Jeg kan genkende mig selv i overspisningen og i frygten for at tage på. Jeg har en spiseforstyrrelse, og det er en meget stor hjælp, de ting du giver videre."

— Lisa, læser-anmeldelse fra Mofibo

"Det er et stort arbejde at ændre hele sin dybt indgroede tankegang, som er blevet banket ind i hovedet på én siden barnsben. Men du skal virkelig vide, at jeg har fået rigtig, rigtig meget ud af din bog. Den har sat gang i mange refleksioner."

— Anonym læser

"Velskrevet og meget bevidstgørende om noget, som fylder meget hos mange i dagens samfund. Stor anbefaling."

— Benjamin, autoriseret fysioterapeut

KØB BOGEN

Bestil bogen, hvor du allerede handler

Slut Fred Med Mad findes som fysisk bog, e-bog og lydbog hos alle de store danske platforme.